Dragsbech

Mølleren ved Dragsbæk

Slægtens ældste dokumenterede mand er Christen Olufsen, møller ved Dragsbæk mølle uden for Thisted, hvor han nævnes i Ørum Lens ekstraskattemandtal i 1614. Ved Dragsbæk — bækken ved draget, det smalle stykke land hvor både blev trukket over — havde der siden middelalderen ligget et kapel, som Christian III lod nedbryde i 1546. Omkring 1615 flyttede mølleren til fiskerlejet Klitmøller og blev fæster under godset Nebel. Da hans søn Oluf blev skipper, tog han navnet fra faderens mølle med sig: Dragsbech. Navnet fulgte slægten i næsten tre hundrede år — sidenhen stavet Drasbech, Draxbech, Draxbek og Dragsbæk.

Skudefarten på Norge

Klitmøller havde ingen havn. De fladbundede sandskuder blev sejlet helt ind på stranden øst for Ørhage og trukket op i sandet, lastet med korn, mel, gryn, flæsk og smør — og hjem fra Norge kom tømmer, jern og kakkelovne. Tirsdag den 8. august 1665 samledes seksten skippere og skudeejere i Hansted mølle for at forsvare den handel, de hævdede at have drevet »fra arilds tid«. Blandt dem sad Oluf Christensen Dragsbech side om side med mænd af slægterne Odde, Bagge, Broe, Skinderup og Kløvborg — stamfædrene til de rederslægter, der siden prægede kysten. Oluf blev selvejer i 1663 og var da så velstående, at han lånte sin egen godsejer, fru Anne Lunou til Nebel, et større beløb mod pant i hendes gods. Handelen skabte velstand, og det fortælles, at Klitmøller-folk gik i silke og kniplinger med bjørneskinds­muffer og parykker efter tidens højeste mode.

Toldsedlen fra Kristiansand

I Rigsarkivet i Oslo ligger en smukt skrevet toldseddel fra 1691. Den viser, at skipper Christen Olufsen Dragsbech af Klitmøller — kaldet Skotteklær — i dagene 23. oktober til 16. november lossede en hel skibsladning i Kristiansand: 35 tønder rug, 138 tønder byg, ærter, mel, gryn, saltet ål, sennep, smør og tolv sider flæsk. Hjem tog han trælast. Fem år senere kom han fra Norge med syv norske hopper i skuden. Hans bror, Poul Olufsen Dragsbech, blev efter kildernes ord den rigeste mand, der nogensinde har levet i Klitmøller: han ejede en hel sandskude og halvdelen af en anden, og i 1715 opgav han til skattevæsenet at eje 21 ejendomme i fem sogne. En datter fik herregården Momtoft i medgift — selv blev Poul boende i sit beskedne husmandshus ved havet til sin død, med det sjældneste af alt i det barske Klitmøller: en paryk.

Havet tager, og havet giver

Havet var en stadig trussel. I 1782 forliste skuden »Jomfru Marie« i Vesterhavet, og hele besætningen på fire mand druknede; i 1834 druknede sømanden Niels Christian Christensen Draxbech på rejse til England, kun 34 år gammel. Men slægten stod også på den anden side af brændingen: Christen Bach Madsen, gift ind i slægten på matrikel 23, tjente Klitmøller Redningsvæsen i mere end tredive år og var med til at redde 182 mennesker fra druknedøden, til redningsbåden kæntrede under en øvelse i 1907. For sin indsats bar han Dannebrogskorset. Da skudefarten ebbede ud i 1850'erne, gled slægten fra skibsførere til fiskere — men blev ved havet.

C.M. Madsens Fabriker — et verdensnavn fra Haarby

Anna Nielsigne Dragsbæk, fiskerens datter fra Klitmøller, blev det led, der førte slægten væk fra havet: i 1922 giftede hun sig med sin fætter Carl Marius Madsen og flyttede til Haarby på Fyn. Her var Carl Marius allerede i gang. Som kun 22-årig var han i 1919 gået i kompagniskab med sin jævnaldrende kammerat, snedkeren William Axelsen; de købte ejendommen Algade 18 og startede Haarby Savværk og Maskinsnedkeri. Først byggede han — hans første store opgave var Jordløse Mejeri — men fra 1934 satsede han på inventar og møbler, og gennem samarbejdet med FDB indrettede fabrikken butikker over hele landet.

Ved besættelsens slutning fik Carl Marius kontakt til møbeldesigneren Børge Mogensen, og det blev startskuddet til storhedstiden: fabrikken producerede stole tegnet af Hans J. Wegner og Børge Mogensen samt Boligens Byggeskabe af Mogensen og Grethe Meyer. I 1950'erne og 60'erne gik eksporten til Europa, USA, Venezuela, Australien og Indien — arkivet fortæller om »millioner af møbler, som fabrikken har spyet ud til alle verdenshjørner«. Da hele fabrikken brændte ned til grunden i 1947, var hans kommentar: »Den må vi have op at stå igen.« Allerede næste dag lå tegningerne klar, og fabrikken blev genrejst dobbelt så stor.

Ved siden af virksomheden var Carl Marius en lokal magtfaktor: sognerådsmedlem, formand for Haarby Vandværk, næstformand i Skatterådet og formand for det sociale boligbyggeri — og han var med til at få opført Haarby Skole, tegnet af Arne Jacobsen. Ved lukningen i 1979 havde fabrikken omkring 40 ansatte. I dag handles C.M. Madsen-møblerne som danske designklassikere på internationale auktioner. Åbn Carl Marius Madsens profil i stamtavlen eller find familien i personregisteret.

Slægten i dag

Fra Haarby gik vejen til København, og slægten lever i dag videre i hovedstaden — med Dragsbæk-navnet båret videre gennem hvert led som mellemnavn, fra Anna over hendes datter og datterdatter til de yngste generationer. Iværksættertråden, der begyndte med skudeparter og en møbelfabrik, er heller aldrig sluppet. Siden bærer Dragsbech-navnet, men arkivet rummer alle slægtens grene: Madsen fra Haarby, Mortensen fra København, den svenske Billgren-slægt fra Skåne, Friis fra Frederiksberg og den tysk-danske Meyer-Schröder-familie — gå på opdagelse i grenene, i stamtavlen eller med søgefeltet øverst. I alt rummer arkivet 224 personer over seksten generationer, fra møllerens fødsel omkring 1579 til i dag. Af hensyn til privatlivet er nulevende slægtninge udeladt.